Velkommen til Body Breath.

Find ro - Så du kan fokusere på det vigtigste i dit liv.

En session med åndedrætsterapi

Traumeforløsende åndedrætsterapi er en blid terapiform som giver hovedet en pause og i stedet lader kroppen komme til orde. Hvis du føler dig afskåret fra din krop, har svært ved at mærke dine egne behov, så kan jeg hjælpe med at fokusere dine tanker og definere dine prioriteter, så du kan genoprette forbindelsen mellem hoved og krop.


Vi starter med en kort samtale, hvor du får mulighed for at lande, og dele hvad end der trænger sig på i dit liv.


Derefter kommer åndedrætsterapien som foregår på en madras på gulvet. Du er fuldt påklædt, så kom gerne i løst og behageligt tøj. Du ligger med et blødt tæppe over dig og et varmetæppe under dig.


Jeg guider dig til at fokusere ind i din krop, og hjælper dig med at trække vejret bevidst sammenhængende.

Det betyder, at du trækker vejret uden pauser mellem ind- og udånding, hvilket skaber en kraftfuld flowtilstand.

Metoden fokuserer på at gøre ubevidste blokeringer bevidste og skabe varig transformation i både krop og sind.


Sessionen afsluttes med healing, hvor jeg sørger for at fylde let og fin energi ind i din krop.


Vi får altid en kort snak efter sessionen, hvor du har mulighed for at dele din oplevelse og andet som kom op undervejs, hvis du ønsker det.

om julie torup

Julie Torup

Åndedrætsterapeut


Mit liv har budt på udstationeringer på kryds og tværs af kloden, lange uddannelser, klassisk 9-16 jobs, ægteskab, børn, hunde. Jeg har oplevet stress, karrieretvivl og karriereskifte. Med andre ord har jeg slået mig på livet. Men jeg har også mærket hvor fuldstændig fantastisk livet kan være - især når vi engang imellem stopper op, og giver os tid til at mærke os selv.


Jeg er fyldt 40 år, gift med Kasper og sammen har vi tre børn og to hunde.

Jeg har arbejdet som jurist i den private- og i den offentlige sektor. Mens min familie og jeg boede i Ghana, fik jeg mulighed for at være hjemmegående husmor, og så har jeg startet og drevet forskellige virksomheder.


Nogle af mine valg blev truffet ud fra, hvad jeg troede, der blev forventet af mig. Andre blev truffet fordi både hjerte og hjerne råbte på, at det var det rigtige at gøre.


Lad mig hjælpe dig med at genfinde forbindelsen mellem krop og sind, så det bliver tydeligt for dig, hvad du ønsker af livet.

priser og kontakt

Priser: Én session varer 1,5 time og koster 750 kr. 

Klippekort til 5 sessioner koster 3.200 kr.

Du kan betale med MobilePay eller kontanter.


Booking: Du er velkommen til at skrive til mig helt uforpligtende med spørgsmål og forespørgsler på booking. Du kan enten benytte kontaktformularen, eller skrive til mig på mail eller sms. 

Jeg behandler i min klinik i Bagsværd. Du kan parkere gratis på vejen foran adressen, eller tage toget til Stengården Station.

 
 
 
 
 

Events

Find hjem til dig selv - En kvindecirkel for nærvær, selvindsigt og indre balance.  


Find hjem til dig selv er en nærende kvindecirkel, hvor du guides i at styrke kontakten til din krop, dit sind og dine følelser samt få større selvindsigt og styrke din indre balance - i den særlige energi der opstår, når vi mødes i et fællesskab med andre kvinder.

I Find hjem til dig selv vil der indgå 1-2 runder åndedrætsterapi (ca. 45 minutter pr. runde), hvilket giver dig mulighed for at arbejde endnu dybere med dig selv.

Vi prioriterer små hold for at sikre, at du får den tryghed og støtte, du har behov for under åndedrætsterapien.

Sammen skaber vi et trygt og nærende fællesskab, hvor der samtidig er respekt for at processen er helt din egen.

Find hjem til dig selv faciliteres i samarbejde med min kollega Marlene Na-Yung Cunliffe som er indehaver af Åndero.


Tid: Den 2. torsdag hver måned kl.18-21. Man kan deltage hver måned eller en enkelt gang. Det er helt op til dig.


Sted: Du kan se adresse på de kommende events, samt tilmelde dig her: Find hjem til dig selv - Planway.com

unsplash